Søborg,
16
November
2017
|
09:13
Europe/Amsterdam

74 % af kontorfolk i Danmark mener, at det papirløse kontor er urealistisk

Papirløse kontorer slår ikke igennem på trods af øget digitalisering på arbejdspladsen og bekymringer over miljøbevarelse, viser nye undersøgelsesrapporter

Mere end 38 år er gået, siden den britisk-amerikanske informationsvidenskabsmand Frederick Wilfrid første gang forestillede sig et "papirløst kontor" i 1978. I realiteten bruges printere i dag fortsat daglig. I henhold til en uafhængig undersøgelse af mere end 2.400 medarbejdere i EMEA, som bestilt af Epson Europe, finder 76 % af respondenterne udskrivning "vigtig" med henblik på at hjælpe dem med at arbejde effektivt, og en overvejende del (75 %) finder et "papirløst kontor urealistisk".

Faktisk sagde 80 % af respondenterne, at de vurderer udskrivning som vigtig for den måde, deres branche fungerer på, hvoraf respondenterne i Danmark afslører, at de udskriver gennemsnitlig 25 sider pr. dag med rapporter/brochure som de mest hyppigt udskrevne elementer tæt efterfulgt af kontrakter og fakturaer.

"Vores undersøgelse viser tydeligt, at trods digitale fremskridt og at mere end en tredjedel af virksomhederne (34 %) nu digitaliserer dokumenter frem for at opbevare papirkopier, så ønsker medarbejderne stadig papirbaseret arbejde og foretrækker udskrifter i stedet for skærmbaseret arbejde til visse opgaver," siger Peter Ravnhøj, Country Manager, Epson Danmark.

Den måde, vi bruger udskrifter på, forandrer sig, og næsten halvdelen af alle udskrifter er nu enten øjeblikkelig spild (17 %) eller til kortvarig brug (29 %). Dermed ikke sagt, at udskrifter er mindre værdifulde (faktisk sagde over en tredjedel af medarbejderne (36 %), at deres produktivitet ville blive reduceret, hvis de ikke længere kunne udskrive), men det er noget, der ligger medarbejderne på sinde, og 95 % mener, at miljømæssig bevarelse er vigtig.

"Realiteten er, at organisationer har brug for udskrifter for at hjælpe medarbejdere med at arbejde effektivt, og hvis de vælger teknologien med omhu, kan de også nyde godt af større produktivitet og flere miljømæssige fordele," fremhæver Peter Ravnhøj. "Ved for eksempel at vælge inkjetprintere frem for sammenlignelige laserprodukter kan organisationer opnå op til dobbelt så mange udskrifter samtidig, med at der produceres 95 % mindre spild og med meget lavere energiforbrug, en kendsgerning som alarmerende 62 % af virksomhederne i Danmark stadig ikke er klar over. "

Dette giver virksomheder i Danmark en oplagt mulighed, hvoraf 58 % i øjeblikket ikke implementerer IT på en strategisk måde, og som kan gå glip af betydelige besparelser på udskrivningsomkostninger og reduktion af miljømæssig påvirkning.

"Nye teknologier ændrer naturligvis den måde, folk arbejder på. Hos Epson ser vi for eksempel dette med vores wearable- og projektorbaserede samarbejdsteknologier. Når det drejer sig om læsning, scanning, redigering og deling af dokumenter som rapporter, e-mails og vedhæftede filer foretrækker alle lige fra kontormedarbejdere over baby boomers til millenniumgenerationen fortsat den håndgribelige, udskrevne version," konkluderer Peter Ravnhøj. "Virksomheder ville gøre sig selv en tjeneste ved at bemærke dette og udnytte mulighederne for at forbedre deres bundlinjer og miljømæssige image via brugen af omhyggeligt udvalgte teknologier, der kan hjælpe med lige præcis det."