Søborg,
18
December
2014
|
10:15
Europe/Amsterdam

EET Europarts indgår nordisk distributionsaftale med Epson

Produkter til Point-of-Sale (POS) applikationer bruges typisk ved udgang fra en forretning og hjælper ekspedienterne og kunderne til en effektiv og hurtig indkøbsoplevelse. Produktsortimentet omfatter software og hardware, som bruges af detailindustrien, så som POS terminaler, kvitteringsprintere, stregkodescannere og tilbehør som touch skærme, digitale skilte, kundedisplays, kasseskuffer, magnetiske kortlæsere og tilbehør så som kvitteringspapir.

"I nogle år har vi med succes distribueret POS og auto-ID løsninger til det professionelle marked, og forretningsområdet har vist stor udvikling", siger Group CEO, John Thomas, EET Group A/S. "Epson er et meget velrenommeret mærke og er blandt de mest succesfulde producenter af termiske POS printere - til alle tider og i hele verden. Specielt kendte for deres TM-T88-serie. Derfor er vi glade for at annoncere denne nordiske distributionsaftale, hvilket sætter os i stand til at tilbyde yderligere højkvalitetsprodukter til vores POS kunder."

EET Europarts har i mange år distribueret reservedele til Epson printere. Nye Epson POS kunder køber derfor muligvis allerede hos EET Europarts.

"Med denne nordiske aftale får Epson en højt professionel distributionspartner. EET Europarts har bevist, at de er en troværdig og seriøs distributør inden for POS området, og vi glæder os til samarbejdet", siger Peter Ravnhøj, Country Manager, Epson Danmark.

Distribution

EET Europarts er distributør af Epson produkter på alle de nordiske markeder.

For yderligere information om distribution se venligst de lokale EET Europarts salgsafdelinger.

Kontaktdetaljer kan findes her:

http://eetgroup.com/contact/global-departments/