Brøndby,
01
Maj
2020
|
08:00
Europe/Amsterdam

Epson lancerer to kompakte mPOS-kvitteringsprintere med forbedrede tilslutningsmuligheder og funktionalitet

TM-m30II og TM-m30II-H giver brugervenlige salgsløsninger til detailhandlen og restaurationsbranchen

Efterhånden som forbrugernes valgmuligheder stiger, og indkøbsvaner udvikler sig, er den måde, som små virksomheder håndterer kunder og behandler transaktioner på, blevet en vigtig del af den samlede indkøbsoplevelse. Epson, den førende POS-printerproducent i Europa, 1 har udviklet to nye tilføjelser til virksomhedens stadigt voksende sortiment af kompakte mPOS-enheder: TM-m30II og TM-m30II-H. Begge modeller har forbedret funktionalitet og tilslutningsmuligheder og giver brugeren mulighed for at frigøre værdifuld bordplads takket være det kompakte, diskrete design og den lille størrelse. Begge modeller er rettet mod små butikker, specialforretninger, små restauranter, barer, cafeer, delikatessebutikker og madvogne. TM-m30II kan endda bruges i selvbetjeningskiosker. Begge kvitteringsprintere vil også være nyttige for uafhængige softwareleverandører, da de leverer "send og glem"-mPOS-løsninger, som er pålidelige og enkle at konfigurere.

Nøglefunktionerne omfatter: TM-m30II

  • Omkostningseffektiv model på basisniveau (opdateret version af forgængeren, TM-m30)
  • Elegant, praktisk design med en lille størrelse og rene linjer
  • Øget udskrivningshastighed: 250 mm/s
  • Direkte udskrivning fra enhver mobil enhed uden behov for at installere eller opdatere drivere
  • Printhoved og automatisk skæring
  • Nye brugervenlige LED-ikoner
  • Papirbesparende funktion med tilbageføringsfunktion og nær-enden-sensor
  • USB, Ethernet og valgfri Bluetooth. Alle modeller overholder tysk skattelovgivning via OT-UH-F30
  • Fleksibel lodret og vandret installation
  • Nem isætning af papir og enkelt brugerinterface

TM-m30II-H (ekstra TM-m30II-funktioner)

  • Tilslutningen "Synkroniser og oplad" til tablet, gør det muligt for tabletten at få strøm og udskrive data via et enkelt kabel
  • Tre USB A-porte til at tilslutte eksterne enheder (herunder scannere, tastaturer og vægte) til printeren
  • Adgang til og kontrol over eksterne enheder fra apps via ePOS-enheden
  • Epsons gennemprøvede og pålidelige kvalitet
  • Intelligent funktionalitet: Server Direct Print (SDP) og Cloud (OMS)

 

Liam Parry, product manager, business systems, Epson Europe, siger: "Udvidelsen og forbedringen af vores sortiment af mPOS-printere vil gøre det muligt for mindre detailhandelsvirksomheder og mindre virksomheder i restaurationsbranchen, fra små butikker til madvogne, at være mere fleksible og kunne servicere deres kunder bedre hver dag. Det glæder os, at tilslutningsniveauet giver brugerne større fleksibilitet, og tabletfunktionaliteten "Synkroniser og oplad" i TM-m30II-H er virkelig imponerende. Vi har taget den ikoniske TM-m30-terning og gjort den endnu mere tiltrækkende for et bredere publikum." TM-m30II og TM-m30II-H kommer på markedet i juni 2020

1. Den førende POS-printerproducent baseret på forsendelser for regnskabsåret 2018 (IDC 2019)

 

Om Epson

Epson er en globalt ledende teknologivirksomhed, som er dedikeret til at være uundværlig for samfundet ved at forbinde mennesker, ting og information med sine originale, effektive og kompakte præcisionsteknologier. Virksomheden er fokuseret på at skabe innovation og overgå kundernes forventninger inden for inkjet, visuel kommunikation, bærbare produkter og robotter. Epson er stolt over sit bidrag til at realisere et bæredygtigt samfund og over sine bestræbelser på at realisere United Nations' Sustainable Development Goals.

Ledet af det japanskbaserede Seiko Epson Corporation skaber Epson Group på verdensplan et årligt salg på mere end JPY 1 billion. www.global.epson.com

Om Epson Europe

Epson Europe B.V., baseret i Amsterdam, er gruppens regionale hovedkontor for Europa, Mellemøsten, Rusland og Afrika. Med en arbejdsstyrke på mere end 1.968 ansatte var Epson Europes salg for finansåret 2017 på mere end Euro 1,7 mia. www.epson.eu

Miljøvision 2050 - www.eco.epson.com