Søborg,
27
September
2017
|
13:29
Europe/Amsterdam

Epson støtter op om distributionskanalerne med ReadyInk

Udskrivningsteknologi med løbende betaling stiller branchen stærkere

Ved at gøre distributionskanalen til omdrejningspunktet for kunderelationen giver Epsons ReadyInk-teknologi distributionskanaler mulighed for at tilbyde deres kunder en service til genopfyldning af blæk uden gebyrer og med løbende betaling.

I modsætning til andre programmer tilskynder Epsons ordning kunder til at tilmelde sig genopfyldningsservicen hos den forhandler, de købte produktet hos, hvilket giver distributionskanalen en større indflydelse. Næsten alle Epsons nye printere er kvalificerede til at deltage i servicen (eksklusive EcoTank), og kunder kan online tjekke om deres eksisterende printer understøttes af ReadyInk-teknologien.

Massimo Pizzocri, der er næstformand for forbrugersalg hos Epson Europe, udtaler: "Markedet ændrer sig - kunder søger i stigende grad hurtige og praktiske indkøbsoplevelser, og det er derfor vigtigt at imødekomme disse behov. Vi er dog af den overbevisning, at dette ikke behøver at være på distributionskanalernes bekostning. ReadyInk leverer en nem løsning på problemer forbundet med det at løbe tør for blæk, og ordningen styrker samtidig vores kanalpartneres position inden for forhandler- og detailhandelssegmenterne. Vi giver distributionskanalen en platform, der styrker kundeloyalitet og tilmed øger salget. Platformen hjælper ikke kun distributionskanalerne gennem det første salg af et hardwareprodukt, den bidrager også til løbende blæksalg og endda til mersalg på tværs af produktkategorier."

ReadyInk-servicen kan skræddersys til kundernes behov, hvilket både tilskynder og bidrager til, at distributionskanalen kan udvikle egne tilbud. Grundservicen giver kunderne en nem og abonnementsfri løsning, der sikrer, at de ikke løber tør for blæk. Det er et simpelt system. Epson overvåger blækforbruget hos de registrerede kunder, og via den autoriserede forhandler deles disse oplysninger med den specifikke kanalpartner og den ansvarlige for det første salg af printeren. Når blækniveauet er lavt, får kunden besked, og processen for udstedelse af en ny patron påbegyndes. Kanalpartnerne administrerer kommunikationen og får dermed mulighed for mersalg. Dette hjælper Epsons partnere med at styrke og udvikle forholdet til deres kunder. 

For at sikre, at dette lykkes på bedst mulig vis, tilbyder Epson en række supportservices til sine kanalpartnere og hjælper med lanceringen og den løbende vedligeholdelse af deres tilbud af blækgenopfyldningsservicen, som er drevet af Epsons ReadyInk-teknologi.

ReadyInk vil være tilgængelig fra september 2017. Kunderne kan se, om deres nye eller eksisterende printer understøttes af ReadyInk-teknologien, på www.epson.co.uk/readyink

Om Epson

Epson er en globalt førende producent, som forbinder mennesker, ting og information med sine originale, effektive og kompakte præcisionsteknologier. Med et produktudbud, der strækker sig fra inkjetprintere og digitale udskrivningssystemer til 3LCD-projektorer, smart glasses og industrirobotter, er firmaet fokuseret på at skabe innovationer og at overgå kundens forventninger med hensyn til inkjet, visuel kommunikation, wearables og robotteknologi.

Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 72.000 medarbejdere i 88 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til de samfund, gruppen opererer i og deres fortsatte bestræbelser for at reducere miljøpåvirkninger.

http://global.epson.com

Om Epson Europe

Epson Europe B.V. har base i Amsterdam og er gruppens regionale hovedkontor for Europa, Mellemøsten, Rusland og Afrika. Med sine 1.750 ansatte opnåede Epson Europe et salg på 1,7 milliarder euro i regnskabsåret 2016.

http://www.epson.dk

Miljøvision 2050

http://eco.epson.com