Søborg,
12
Januar
2017
|
10:52
Europe/Amsterdam

Epson udvider sit sortiment med projektorer til smartere præsentation og samarbejde på kontoret og på farten

Oversigt

Bevægelsesstyring, skærmspejling og trådløs præsentation i hele sortimentet gør det nemmere end nogensinde før at give professionelle præsentationer

OBS: NU MED RIGTIGT BILLEDE.

Bevægelsesstyring, skærmspejling og trådløs præsentation i hele sortimentet gør det nemmere end nogensinde før at give professionelle præsentationer.

Epson annoncerer nye erhvervsprojektorer, som tilbyder virkningsfulde præsentationer på kontoret og på farten. EB-1795F og EB-2265U er designet til små og mellemstore virksomheder og erhvervsbrugere og leverer effektive fuld HD-præsentationer i høj kvalitet med store skærmstørrelser. De udnytter også interaktive funktioner og funktioner til smart præsentation, f.eks. bevægelsesstyring og skærmspejling.

Peter Ravnhøj, Country Manager, Epson Danmark, siger: "Vores projektorer bruger den nyeste teknologi til at tillade deling og imponerende præsentationer i ægte farver på skalerbare skærmstørrelser på op til 300 tommer med en fuld HD-opløsning, noget som fladskærme ikke økonomisk kan tilbyde. Ud over at være den mest økonomiske måde at introducere skalerbare skærmstørrelser på er de perfekte til at skabe en moderne, engagerende og produktiv arbejdsplads. Uanset om det er præsentationer foretaget på farten med den ultramobile EB-1795F eller effektive præsentationer leveret på kontoret med EB-2265U, får tilskuerne glæde af fuld HD-opløsning, som giver en fremragende billedkvalitet og mange detaljer. Og vores 3LCD-teknologi leverer lige højt output for hvidt og farvet lys, så du kan projicere pålidelige gengivelser af farverne i det indhold, du deler."

Førstehåndsindtrykket tæller i erhvervslivet, og med EB-1795F kan du levere imponerende præsentationer, som hjælper dig med at få dit budskab ud, selv når du ikke er på kontoret. Det lette design og den lille formfaktor, der nemt passer i en taske til bærbare computere, gør den ideel til rutinerede salgsmedarbejdere og andre forretningsrejsende, der har behov for at præsentere på farten. Som du ville forvente det af det førende projektormærke[1], har denne model masser af funktioner, der gør det hurtigt og nemt at sætte den op og præsentere, herunder automatisk tænd/sluk, automatisk søgning efter kilde, vandret og lodret keystonekorrektion, lærredtilpasning og NFC, så det er nemt at oprette forbindelse til din enhed. Samt en række tilslutningsmuligheder, f.eks. Wi-Fi, WiDi og skærmspejling, som betyder, at du nemt kan præsentere fra din foretrukne mobile enhed, din bærbare computer eller endda en USB-stik på ingen tid. Håndbevægelsesstyring gør det nemt at skifte mellem dias ved at stryge med fingeren, og splitlærred giver dig mulighed for at præsentere fra to kilder samtidig.

EB-2265U er en del af et sortiment, der giver større forretningspræsentationer i bedre kvalitet i små og mellemstore virksomheder og undervisningslokaler med skalerbare skærmstørrelse på op til 300 tommer i fuld HD-opløsning.

Opsætningen er problemfri takket være fokushjælp, automatisk tænd/sluk, kopiér OSD-indstillinger, automatisk keystonekorrektion og lærredtilpasning samt en række forskellige tilslutningsmuligheder som HDBaseT og trådløs LAN, dobbelte HDMI og skærmspejling. En øget lampelevetid for pæren på op til 10.000 timer i strømsparetilstand reducerer vedligeholdelse og service.

Skærmspejling gør det nemt at dele indhold fra enheder, og software til projicering af flere pc'er kan understøtte op til 50 pc'er, som tilsluttes til en enkelt enhed - med Windows 10- og Mac-kompatibilitet. Epsons iProjection-app gør det endnu nemmere at dele indhold fra mobile enheder i et BYOD-miljø (Bring Your own Device). Splitlærred-funktionen gør det muligt for præsentationsværter at oprette forbindelse til og præsentere to kilder på en skærm, og ligesom EB-1795F indeholder denne model bevægelsesstyring til skift af dias ved at stryge med fingeren.

Der findes en række andre modeller i samme sortiment som EB-2265U. Se det medfølgende sammenligningsskema for at få mere at vide.

EB-1780W, EB-1781W, EB-1785W og EB-1795F kan leveres nu til priser mellem kr. 6.079 og kr. 11.282 ekskl. moms.

EB-2040, EB-2055, EB-2065, EB-2140W, EB-2155W, EB-2165W, EB-2245U, EB-2250U,EB-2255U og EB-2265U kan leveres nu til priser mellem kr. 6.013 og kr. 15.533 ekskl. moms.

[1] FutureSource 2015