Søborg,
18
Marts
2016
|
12:02
Europe/Amsterdam

Restaurationskæde får effektiv onlinebutik med intelligent POS-printer

Oversigt

Da restaurantionskæden Bone’s opdaterede sine kasseapparater og webshops, var en del af løsningen den intelligente Epson POS-printer TM-T88V-iHub, der konstant overvåger onlinebestillinger og sikrer, at alle ordre bliver fanget og med det samme skrevet ud.

Da restaurantionskæden Bone’s opdaterede sine kasseapparater og webshops, var en del af løsningen den intelligente Epson POS-printer TM-T88V-iHub, der konstant overvåger onlinebestillinger og sikrer, at alle ordre bliver fanget og med det samme skrevet ud.

Den store danske restaurationskæde Bone’s stod over for en større opdatering af dets systemværktøjer, blandt andet kasseapparater og webshop, og forelskede sig i et amerikansk POS-system fra Lavu.

”Det var en spændende løsning, der brugte iPads som kasseapparater, men vi havde brug for at få koblet vores takeaway-løsninger til vores kasseapparat og en POS-printer,” siger Jan Laursen, direktør i og medejer af Bone’s.

Løsningen blev en kombination af POS-systemet fra Lavu, en takeaway-løsning udviklet af Crunch IT og en ny intelligent POS-printer, TM-T88V-iHub fra Epson. Integrationen mellem elementerne blev udviklet og implementeret af Crunch IT, så det hele fungerer som en komplet løsning.

”Det er en utrolig spændende løsning, vi på denne måde har fået. Løsningen er på samme tid simpel og avanceret. Simpel, fordi vi selv kan tilslutte nye enheder, uden at vi skal have it-konsulenter ud i vores restauranter, og avanceret, fordi den løbende kan udbygges, og nye funktioner let kan udvikles og tilkobles,” fortæller Jan Laursen.

Effektiv onlinebutik

En af de helt store udfordringer, en kæde som Bone’s har i deres hverdag, er at få takeaway-delen af forretningen til at køre så effektivt som muligt.

Tidligere var det nødvendigt manuelt at tjekke online-bestillingssystemet for nye ordre og så skrive dem ud, men det var ikke en optimal løsning.

”Med den nye POS-printer fra Epson fik vi en bonprinter, der uden nogen form for programmering kan sættes op til løbende at tjekke onlinebutikken for nye ordrer og derefter udskrive en ordre,” forklarer Mathias Maimann, partner hos Crunch IT.

Den lille intelligente POS-printer har en lang række funktioner, der gør den meget attraktiv at benytte i netop POS-løsninger som den hos Bone’s. Ikke mindst det, at printeren konstant er online, giver Bone’s en tryghed i hverdagen.

”Fordi printeren altid er online og løbende tjekker, om der er nye ordre, der skal skrives ud, så har vi både fået effektiviseret vores onlineforretning, ligesom vi har fået en stor tryghed for, at vi ikke misser en online-bestilling,” siger Jan Laursen.

Crunch IT har samtidig sikret, at restauranterne i Bone’s-kæden ikke modtager ordrer, de rent tidsmæssigt ikke kan leve op til.

”Vores takeaway-løsning er så smart sat op, at bestillingssystemet ved, hvor mange bestillinger der må modtages i timen – noget, som den enkelte restaurant selv kan bestemme. På den måde kan en kunde ikke afgive en ordre til afhentning, medmindre der er kapacitet til at leve op til den,” forklarer Mathias Maimann.

Simpel og elegant løsning

Hele processen med at få implementeret systemet tog kun otte til ni måneder. Der blev først sat en restaurant op, og her blev systemet tilpasset og justeret, så det passede til de krav, Bone’s havde.

Crunch IT var derefter kun inde og hjælpe med installation i de første par restauranter.

”Derefter gik Bone’s selv i gang med at sætte løsningen op. På det tidspunkt var løsningen nemlig blevet til en standardløsning, der ikke krævede speciel viden at sætte op,” forklarer Mathias Maimann.

Det betød, at hele processen med at få implementeret det nye system i alle Bone’s’ restauranter blev klaret på otte til ni måneder.

”Det var en let og smidig installation, og jeg er superglad for hele processen og for resultatet,” fortæller Jan Laursen.

Netop fordi hele systemet kører op mod en løsning i skyen, så skal der ikke nogen fysisk installation ind i de enkelte restauranter, og det gør løsningen både effektiv og utrolig smidig – noget, som Jan Laursen sætter stor pris på.

”Det betyder, at vi altid selv let kan tilføje nye enheder, kasseapparater såvel som POS-printeren, uden at skulle bruge en it-teknikker,” siger Jan Laursen.

Den nye løsning fra Epson og Crunch IT betyder også pludselig, at Bone’s får mulighed for at kigge på data på tværs af systemerne.

”Vores virksomhed har altid været god til at gå ud og finde enkeltløsninger, og dem havde vi mange af. Men ingen af dem kunne snakke sammen, så vi kunne ikke sammenholde data på tværs af systemerne. Derfor var indkøbsmønstre ikke noget, vi kunne analysere. Men den mulighed har vi fået med det nye system,” fortæller en glad Jan Laursen og slutter:

”Nu får vi endelig mulighed for at lave mersalg, når vores onlinekunder kommer til betaling – en mulighed, vi ikke havde før.”

Nu en standardløsning

Bone’s har fået en meget avanceret løsning, der binder hele forretningen sammen, både med ny hjemmeside, onlinebutik, kasseapparater og POS-printere. Crunch IT har taget udgangspunkt i den løsning og udviklet en selvstændig standardløsning.

”Det betyder, at alle størrelser restauranter og pizzeriaer kan få deres helt egen online takeaway til deres hjemmeside. De får en Epson TM-T88V-iHub-printer til forretningen og en designet front-end til hjemmesiden, og så er de oppe og køre: inklusive kapacitetsstyring, onlinebetaling m.m. Alt kommer standardiseret og til et fast månedligt fee. Let og elegant,” forklarer Mathias Maimann.