Søborg,
11
September
2015
|
16:04
Europe/Amsterdam

Skolen skal gøre eleverne fortrolige med IT

Oversigt

Forestil dig, at du besøger en ungdomsuddannelse et eller andet sted i Europa. Du spørger nu de 100 gennemsnitlige europæiske studerende: ”Hvor mange af jer er uenige i, at det er vigtigt at bruge computeren til læring, for den vil hjælpe dig fremover i livet?"

 

Af Peter Ravnhøj, Epson Danmark

Forestil dig, at du besøger en ungdomsuddannelse et eller andet sted i Europa. Du spørger nu de 100 gennemsnitlige europæiske studerende: ”Hvor mange af jer er uenige i, at det er vigtigt at bruge computeren til læring, for den vil hjælpe dig fremover i livet?"

Forestil dig, at dit publikum består at 16-17 år gamle elever: Den generation der er vokset op med computere, sociale medier og mobilteknologi af alle slags. Hvor mange oprakte hænder forventer du at se? Et dusin, måske færre, fem eller seks? Ikke engang det? Så vil du blive overrasket.

I en helt ny benchmark-undersøgelse om interessen for informations- og kommunikationsteknologi (ICT) i europæiske skoler vil helt op til 30 elever ud af 100 være uenige (nogle kraftigt) i det synspunkt, at læring med en computer vil hjælpe dem senere i livet og på arbejdsmarkedet.

Rapporter dokumenterer uudnyttet potentiale

Måske er billedet en anelse bedre i Danmark, men kun en anelse. Et krydstjek af forskellige ekspertundersøgelser af ICT i europæisk uddannelse giver måske en indikation af, hvad der er gået galt:

De rapporter, jeg har læst, delte et fælles og optimistisk tema. ICT havde potentialet til at revolutionere undervisningen og elevernes læringsoplevelse. Jeg stødte på begejstret tale om "kreative klasselokaler" om "hybride læringsmodeller" og om "virtuelle læringsmiljøer" (VLE - virtual learning environments), hvor elever og lærere interagerer online, og hvor der er 24-timers adgang til læringsmaterialer i og uden for skolen. Så langt, så godt.

Disse rapporter ignorerede heller ikke verden udenfor. De forstod den voksende vigtighed af teknologi uden for klasselokalet, hvordan ICT var en forberedelse til livet og arbejdet, samtidig med at det var et vigtigt skolelæringsværktøj. Her er et citat fra Horizon Report Europe: 2014 Schools Edition, publiceret af Europa-Kommissionen og New Media Consortium: ”… Europa-Kommissionen har forudsagt, at omkring år 2020 vil 90 % af de europæiske job kræve digitale færdigheder".

Men ved at læse og søge yderligere begyndte jeg at finde underliggende bekymringer om, at ICT's fulde potentiale ikke var blevet realiseret i skolerne. Der var referencer til mangel på ICT-færdigheder blandt skolepersonalet og til den store minoritet af elever, der blev undervist i klasselokaler, hvor ICT ikke blev brugt korrekt. Eller at eleverne gik i skoler, der var dårligt udstyret.

Dette stødte jeg på i 2014 Schools Edition-rapporten: "Europa-Kommissionen rapporterede for nylig, at 63 % af befolkningens 9-årige og 50 % af de 16-årige elever går i skoler, der mangler vigtigt, digitalt udstyr. Tyve procent af eleverne i 8. til 10. klasse har aldrig - eller næsten aldrig - brugt en computer i klassen".

Skolen opvejer ikke for digital ulighed

Selvom jeg læste om god praksis og innovation - et projekt i Tyrkiet, der gik ud på at sende mere end 10 millioner tablets ud i det offentlige uddannelsessystem – og 90 % af eleverne i Luxembourg og Belgien går i skoler med virtuelle læringsmiljøer - opdagede jeg også en del negative ting.

Eksempelvis har 18-28 % af elever, afhængig af deres alder, kun lidt adgang til ICT hjemme såvel som i skolen (så skolen håndterer den digitale ulighed utilstrækkeligt). Mere end 50 % af eleverne har næsten aldrig brugt digitale tekstbøger eller multimedieværktøjer.

Der er også stor variation mellem skolerne i de forskellige lande. I henhold til benchmark 2013-undersøgelsen (Survey of Schools: ICT in Education) går 55 % af de 16- og 17-årige i de mest digitalt udstyrede skoler med desktops, bærbare, interaktive whiteboards, dataprojektorer, hurtigt bredbånd og gode tilslutningsmuligheder. Resten er i delvist udstyrede skoler med langsomt eller intet bredbånd og nogen eller ingen tilslutningsmuligheder.

Nu tror jeg, at jeg forstår, hvorfor disse 30 % af eleverne rakte hænderne op. For mange har stadig ikke oplevet det fulde potentiale af ICT i deres skoler. Intet under at en vigtig minoritet tvivler på dets værdi til senere i livet at hjælpe dem med at få et job.