Søborg,
12
Februar
2016
|
09:00
Europe/Amsterdam

Skærmtræthed: Hvorfor foretrækker de fleste i dag at læse trykte medier?

Oversigt

​Vi er en skærmgeneration. Siden tablets, e-bøger og smartphones er begyndt at vinde frem - med forbedret skærmkvalitet - foretager vi flere ting fra skærmen end nogensinde før.

Vi er en skærmgeneration. Siden tablets, e-bøger og smartphones er begyndt at vinde frem - med forbedret skærmkvalitet - foretager vi flere ting fra skærmen end nogensinde før. Dette gælder især for de såkaldte "screenagers", den unge generation, der er vokset op i en skærmbaseret kultur med sociale medier og mobile enheder. Men selv i vores digitaliserede samfund spiller papir stadigvæk en vigtig rolle i den måde, vi arbejder på i dag. Ifølge en undersøgelse fra 2015 med over 3.600 europæiske kontoransatte, som Epson har ladet foretage, anvender 88 % af de ansatte printere mindst en gang om dagen, og dem, der gør det, udskriver i gennemsnit 21 dokumenter, hvilket svarer til ca. 83 sider hver dag[1].

Betyder vores afhængighed af papir på arbejdspladsen, at vi har brug for at få øjnene væk fra skærmen, eller ligger der en mere videnskabelig forklaring bag behovet for trykte medier? Og behandler vi som læsere oplysningerne anderledes, når vi får dem på papir end på skærmen?

Når vi har behov for at scanne eller læse dokumenter hurtigt, er skærmen et godt alternativ til læsning på papir. Men vi ser det igen og igen, at mange, lige fra skoler til kontorer, stadigvæk vælger det trykte medie, når de skal læse grundigt og omhyggeligt.

De dokumenter, der udskrives på arbejdspladsen, er oftest rapporter eller brochurer, som ifølge de ansatte svarer til ca. 16 % af alt det, de udskriver på en typisk dag[2]. Dette skyldes sikkert, at disse dokumenter typisk er meget teksttunge og ofte bruges som en hjælp i beslutningstagningsprocessen, der kræver en dybere forståelse af teksten. Da rapporter og brochurer ofte er eksterne dokumenter, er der desuden stor sandsynlighed for, at de vil blive redigeret og behandlet med ekstra omhu.

"Vedhæftede filer til e-mails" (15 %) og, overraskende nok, selv "e-mails" (14 %)[3] skrives også ofte ud. Med den konstante strøm af e-mails er det let at forstå, hvorfor vigtige e-mails og vedhæftede filer, der kræver særlig opmærksomhed, udskrives, især fordi e-mails er langt den mest almindelige form for kommunikation på den moderne arbejdsplads. Faktisk har forskning vist, at antallet af arbejdsmails, der sendes og modtages af en bruger på en gennemsnitsdag, løb helt op på 122 stk. i 2015[4]. Dette tal forventes at stige til et gennemsnit på 126 beskeder, der sendes og modtages pr. erhvervsbruger pr. dag ved udgangen af 2019[5].

Desuden fremhævede de ansatte, at de typisk udskrev dokumenter, der skulle "deles/uddeles" (53 %), "læses" (44 %) og "redigeres/kommenteres" (41 %)[6]. Det sidste punkt træder tydeligt frem, idet 61 % af de ansatte var af den overbevisning, at "der er større risiko for at lave fejl i elektroniske dokumenter end på trykte dokumenter"[7].

 

Selvom videnskabelige undersøgelser kun er i den tidlige fase, bakker de alligevel op om det konstante behov for papir og påviser, at læsning af trykte medier øger niveauet af forståelse, indlæring, fastholdelse af oplysninger og brugervenlighed, delvist pga. en ubevidst følelse fra hjernen, der giver en bedre forståelse af tekster fra en kendt kilde, i dette tilfælde papiret.[8] Dette kan til dels forklares ved læserens evne til at gennemgå teksten på en ikke-lineær måde - det modsatte af at læse på en lineær måde på en skærm - og til let at bladre igennem siderne. I dag er skærmteknologien ikke i stand til at genskabe denne taktile oplevelse, selv ved indførsel af e-bøger på læseudstyr eller online blade med vendbare sider i PDF-format. Nogle forskere går endda så langt som til at sige, at selve berøringen af papiret også understøtter forståelsen af teksterne - som i Gerlach og Buxmanns undersøgelse i 2011 blev betegnet som “haptic dissonance”, der direkte oversat betyder noget i retning af at "gribe noget"[9].

Andre akademiske undersøgelser (Wastlund, Reinikka, Norlander & Archer) har desuden påvist, at hjernen er meget mere stresset, når man læser på en skærm, og man bliver meget hurtigere træt i forhold til, når man læser på et trykt medie. Faktisk har undersøgelser vist, at hjernen kan fungere i meget længere tid, når man læser på papir[10], mens skærme dræner hjernens ressourcer under læsningen, hvilket gøre det sværere at forstå informationerne.

Derudover kræver læsning på interaktive enheder mere disciplin, da man let bliver distraheret. Der kan komme en e-mail, mens man sidder og korrekturlæser, eller man kan blive fristet til at forlade dokumentet for at surfe på internettet, fordi det er så let som et klik med musen eller et tryk med fingeren. Når man arbejder på papir, er der ikke så mange muligheder for at lade sig distrahere, og læseren er derfor mindre tilbøjelig til at multitaske. En undersøgelse blandt studerende ved højere læreanstalter viste, at 90 % af de studerende sagde, at de var tilbøjelige til at multitaske, mens de læste på skærmen, mod blot 1 %, som sagde, at de ville multitaske, mens de arbejdede på et trykt medie[11]. Dette kan forklares ved, at papirdokumenter ofte opfattes som mere autoritative og seriøse sammenlignet med deres digitale modstykker, der kræver læserens fulde opmærksomhed. Når en 200-siders stor rapport lander på dit skrivebord, vil vægten og størrelsen på dokumentet nok skabe en større respekt frem for en digital kopi af det samme dokument.

For at være produktive må vi finde ud af, hvad der virker for os som personer, og i hvilke situationer det er det bedste valg at arbejde med skærm eller med papir. Men som futuristen Jack Uldrich siger: “Enhver teknologi har unikke og konkrete fordele, og her er papir ingen undtagelse. Papir er nok det bedste instrument, der nogensinde er blevet opfundet, til at formidle, dele og sprede oplysninger." På den baggrund kan man således roligt sige, at papirbaserede dokumenter fortsat vil være et vitalt element til at hjælpe ansatte med at arbejde mere effektivt.

 

[1] FTI Consulting bestilt af Epson, 2015

 

[2] FTI Consulting bestilt af Epson, 2015

[3] FTI Consulting bestilt af Epson, 2015

[4] The Radicati Group, Inc. E-mail Statistics Rapport, 2015-2019

[5] The Radicati Group, Inc. Email Statistics Report, 2015-2019

[6] FTI Consulting bestilt af Epson, 2015

[7] FTI Consulting bestilt af Epson, 2015

[8]http://www.radford.act.edu.au/storage/reading-on-screens-v-paper.pdf

[9] Gerlach, J., & Buxmann, P. (2011). Investigating the Accept of electronic books – the Impact of haptic dissonance on INNOVATION adoption. ECIS 2011 Proceedings. Papir 141. Hentet den 5. januar 2015 fra: http://www.radford.act.edu.au/storage/reading-on-screens-v-paper.pdf

[10]http://www.radford.act.edu.au/storage/reading-on-screens-v-paper.pdf

[11]https://www.washingtonpost.com/local/why-digital-natives-prefer-reading-in-print-yes-you-read-that-right/2015/02/22/8596ca86-b871-11e4-9423-f3d0a1ec335c_story.html