Søborg,
28
April
2015
|
16:57
Europe/Amsterdam

Tarkett introducerer Epson Moverio BT-200 smart glasses for at levere unik kundeværdi gennem fordybende demonstrationer af gulvbelægninger

Oversigt

3D-visning af lokalets "udseende og funktionalitet" forenkler kundebeslutningsprocessen

Tarkett, der er markedsførende inden for innovative gulvløsninger, og som søger efter en unik metode til at demonstrere sine gulve, har introduceret Epsons Moverio-smart glasses for deres salgsteam i Frankrig. Produktet gør det muligt for salgsmedarbejdere at demonstrere Tarketts "Excellence"-serie af kommercielle gulvbelægninger for arkitekter, designere, bygherrer og montører ved at anvende forskellige gulve og farver i lokaler, der vises gennem smart glasses, så brugerne kan få en 3D-visning af, hvordan et lokale ville se ud ved brug af forskellige gulvprodukter.

Ved at bruge Moverio og en app, der er produceret specifikt af udvikleren 360world, kan brugerne skifte øjeblikkelig mellem flere end 100 gulvbelægninger og få dem vist i tre forskellige lokaler, så de får et øjeblikkelig billede og en visning med atmosfære, hvilket i sidste ende hjælper med til at gøre beslutningsprocessen nemmere.

Julien Hamon, digital manager EMEA, Tarkett, siger: "Til dato har feedback fra både salgsteamet og vores klienter været ekstremt positiv. Moverio tilbyder en unik metode til at sætte liv i vores produkter, så klienter og slutbrugere kan se, hvordan et lokale vil se ud i stedet for blot at visualisere det ud fra produktprøver eller 2D-computergengivelser. Det er også en del af Tarketts ambition at anvende innovative teknologier for at understøtte virksomheden og at tilbyde en enestående digital oplevelse for deres kunder, hvilket hjælper med til at gøre beslutningsprocessen nemmere."

Peter Ravnhøj, Country Manager, Epson Danmark, siger: "Dette er en måde at bruge vores produkt på, og det er spændende for os at samarbejde med Tarkett og 360world om at levere denne løsning. Vores Moverio BT-200-smart glasses vil kunne tilpasses til Tarkett, efterhånden som de videreudvikler denne løsning, f.eks. ved at tilføje yderligere produktlinjer, og senere ved at tilbyde muligheden for at tilføje kortlægning af virkelige lokaler og Augmented Reality, så det yderligere forbedrer kvaliteten af denne proces."

Som en opfølgning af succesen i Frankrig søger Tarkett nu at udbrede brugen af Epsons Moverio BT-200 på andre områder.