Søborg,
23
Oktober
2015
|
15:16
Europe/Amsterdam

Teknologiguide til dig, der skal arbejde hjemme!

Oversigt

Uanset om du driver egen virksomhed fra et hjemmekontor eller deler arbejdstiden mellem kontoret og hjemmearbejde, er det vigtigt, at teknologien på hjemmekontoret fungerer, så du kan være produktiv og fokusere på arbejdsopgaverne.

Af Peter Ravnhøj, Country Manager.

Der er mange, klare forretningsfordele ved at arbejde hjemmefra; fra økonomiske besparelser til familiemæssige hensyn.

Uanset om du driver egen virksomhed fra et hjemmekontor eller deler arbejdstiden mellem kontoret og hjemmearbejde, er det vigtigt, at teknologien på hjemmekontoret fungerer, så du kan være produktiv og fokusere på arbejdsopgaverne.

Set fra et teknologisk synspunkt er der nogle få vigtige, krav til et godt hjemmekontor, men du bør nøje overveje, hvordan du prioriterer i forhold til din arbejdsstil. Har du behov for hastighed eller pålidelighed, fleksibilitet eller lave driftsomkostninger? Vil en lidt større etableringsinvestering give et afkast i form af besparelser og forenklet brug i fremtiden?

En af de vigtigste, grundlæggende betingelser for hjemmearbejde er højhastighedsadgang til internettet. Der er ikke noget mere frustrerende end en langsom eller ustabil forbindelse til internettet, som gør det langsomt at hente data og afbryder telefonmøder via internettet.

En bredbåndstjeneste med høj hastighed hjælper dig ikke bare med at få adgang til tjenester fra "hovedkontoret", det giver dig også mulighed for at udnytte teknologier som Cloud-lagring, onlinesikkerhedskopiering, VoIP-telefonopkald og en lang række andre webbaserede tjenester, som kan spare dig både tid og penge. Sørg for at undersøge de tilgængelige udbydere i dit område og find ud af, hvem der leverer den bedste hastighed, værdi og kundeservice.

Dernæst er computeren naturligvis en vigtig del af udstyret. Prisforskellen på bærbare computere og stationære maskiner er langt mindre i dag, end den var tidligere. Moderne bærbare computere kan være lige så kraftige som stationære systemer, og fordelen er naturligvis, at de er mindre, lettere og bærbare. Derfor vil en bærbar computer sandsynligvis være det rette valg for de fleste, selvom stationære pc'er kan tilpasses de konfigurationer, som visse specialprogrammer kræver (f.eks. arbejde med grafik).

Med bærbare computere bør du overveje at investere i en større, ekstern skærm og et eksternt tastatur. Det vil hjælpe til at undgå problemer med ryggen og gøre det lettere at arbejde behageligt i lange perioder.

Et godt, trådløst netværk bliver stadig vigtigere i vore dages arbejdsliv, især fordi de fleste elektriske enheder nu er udstyret med Wi-Fi på en eller anden måde. Hvis du tilslutter din smartphone, vil det ofte øge hastigheden betydeligt, især hvis du ikke har en god 4G-forbindelse. Der er mange forskellige Wi-Fi-standarder, som giver forskellige hastigheder og rækkevidder. Kig efter Wi-Fi-routere med mærket 802.11 AC, som har meget pålidelige hastigheder og fordelagtige rækkevidder i forhold til 802.11 N, 802.11 B og 802.11 G. Det meste udstyr kan understøtte den samme eller en lavere standard, når enheder tilsluttes, men hastighedsfordelene går tabt.

En multifunktionsprinter, også kaldet en All-in-One-printer, er en anden vigtig enhed, som de fleste hjemmekontorer har brug for regelmæssigt. Disse enheder fungerer typisk som printer, fotokopimaskine, scanner og fax i en samlet pakke. Det kræver naturligvis mindre plads og er billigere. Det vil igen være praktisk at se efter muligheden for at udskrive trådløst fra den bærbare computer, en smartphone eller en tablet-pc.

Der er mange forskellige muligheder på printermarkedet med varierende udskrivningshastigheder og størrelser på papirbakken. Den bedste værdi fås imidlertid med inkjetprintere, som leveres med genopfyldelige blækbeholdere i stedet for de mere almindelige blækpatroner. Ikke blot er de langt mere praktiske, du får også fordelen af billigere udskrivning med blæk nok til at vare i omkring to år.

Når du har brug for at fokusere på resultater, skal dit kontorudstyr fungere optimalt for at sikre, at du kan koncentrere dig om opgaven. Hvis du har det udstyr, som er bedst egnet til din arbejdsstil, vil det hjælpe dig til at drive et effektivt hjemmekontor.