Brøndby,
26
September
2019
|
15:17
Europe/Amsterdam

Epson introducerer to kompakte, industrielle mærkatprintere til tidsbevidste brugere med store udskriftsmængder

LabelWorks LW-Z5010BE og LW-Z5000BE vises på Epsons stand på Labelexpo 2019 i Bruxelles den 24.-27. september, hal 9, stand A50

24. september 2019 - Epson lancerer to All-in-One, industrielle LabelWorks-mærkatprintere til brugere, der værdsætter mobilitet og tidsbesparende funktionalitet. LabelWorks LW-Z5010BE (med integreret tastatur, display, og Li-ion-batteri) og LabelWorks LW-Z5000BE (til pc og smartenheder) er udviklet til brugere inden for datakommunikation, fabriksvirksomhed, byggeri, lager og avanceret, elektrisk vedligeholdelse. Begge mærkatprintere har en utroligt bred vifte af potentielle anvendelsesmuligheder, der omfatter mærkning til: patchpaneler, kabelidentifikation, forstykker, fordelingsbokse, sikkerhedsskilte og produktidentifikation. De tillader brugerne at være så produktive som muligt og fortsætte med at arbejde, uanset om de er på farten eller sidder ved skrivebordet. Dette opnås ved en hurtig opstart, ny software og applikationer til effektiv redigering, høje udskrivningshastigheder (op til 50 mm/sek.), kompatibilitet for begge slags LK-tapekassetter (fra 4 mm til 50 mm bredde) samt store medieruller (fra 9 mm til 50 mm bredde) og mange mærkatmaterialetyper. For begge modeller er der desuden en automatisk opruller, som sparer tid, fordi brugeren slipper for at spole rullen med udskrevne mærkater tilbage manuelt. Hervé Thevenin, produktchef for LabelWorks hos Epson Europe, siger: "Det er lykkedes os at bringe to nye produkter på markedet, som gør brugeren mere effektiv i løbet af sin arbejdsdag. Vi forstår kravene til industriel etikettering med store udskriftsmængder, og disse modeller udgør meget velkomne supplementer til vores allerede mangesidige sortiment af kompakte mærkatprintere." Han tilføjer: "LabelWorks LW-5010BE og LW-Z5000BE er designet med tanke på lave samlede ejeromkostninger og er alsidige nok til at håndtere mange forskellige etiketteringsjob."

For at sammenfatte omfatter nøglefunktionerne:

  • Udskrivningshastigheder på op til 50 mm/sek.
  • Kompatibilitet for ekstern, stor rulle
  • Klarer alle mærkatbredder (fra 4 mm til 50 mm)
  • Alle Epson LK-tape er kompatible med begge modeller
  • Tilslutning: USB, Ethernet, Wi-Fi, Wi-Fi Direct
  • Valgfri, automatisk opruller er tilgængelig
  • Lav TCO
  • Tidsbesparende
  • Hurtig opstart
  • Fylder kun lidt

Yderligere oplysninger om Epson på Labelexpo 2019 finder du på http://www.epson.eu/labelexpo

LabelWorks LW-Z5010BE og LW-Z5000BE kan leveres fra januar 2020.

 

Om Epson

Epson er en globalt ledende teknologivirksomhed, som er dedikeret til at være uundværlig for samfundet ved at forbinde mennesker, ting og information med sine originale, effektive og kompakte præcisionsteknologier. Virksomheden er fokuseret på at skabe innovation og overgå kundernes forventninger inden for inkjet, visuel kommunikation, bærbare produkter og robotter. Epson er stolt over sit bidrag til at realisere et bæredygtigt samfund og over sine bestræbelser på at realisere United Nations' Sustainable Development Goals.

Ledet af det japanskbaserede Seiko Epson Corporation skaber Epson Group på verdensplan et årligt salg på mere end JPY 1 billion. www.global.epson.com

Om Epson Europe

Epson Europe B.V., baseret i Amsterdam, er gruppens regionale hovedkontor for Europa, Mellemøsten, Rusland og Afrika. Med en arbejdsstyrke på mere end 1.968 ansatte var Epson Europes salg for finansåret 2017 på mere end Euro 1,7 mia. www.epson.eu

Miljøvision 2050 - www.eco.epson.com