Brøndby,
04
Marts
2019
|
08:00
Europe/Amsterdam

Epsons seneste EcoTank-printere sparer både penge og plads

Forbrugerne kan i gennemsnit spare op til 90 %* på deres blækudgifter med Epsons seneste EcoTank-printere

Epson har lanceret flere nye printere (ET-2720, ET-2726, ET-2756) i sin prisbelønnede EcoTank-serie, der sparer forbrugerne penge og plads. Disse printere har fået et nyt design, der gør dem endnu nemmere at bruge og giver dem et mere kompakt fodaftryk. De nye modeller kommer på markedet i april 2019.

Chris Jones, produktchef hos Epson Europe, siger: "Vi ved, at penge og plads er vigtige parametre for vores kunder. Med de nye modeller kan brugerne spare op til 90 % på blækudgifter 1 , og samtidig sikrer det kompakte design, at printeren ikke fylder for meget."

Ligesom de andre omkostningsbesparende printere i EcoTank-serien bruger ET-2720, ET-2726 og ET-2756 ikke blækpatroner. I stedet har de en stor blækbeholder, der fyldes ved hjælp af højtydende flasker med blæk. Det sæt flasker, der følger med printeren, indeholder en mængde blæk, der svarer til indholdet i 88 blækpatroner, så der er nok til at udskrive op til 14.000 sider i sort-hvid og 6.500 sider i farver 2 . Samtidig er prisen på ekstra blækflasker overkommelig.

De seneste printere i EcoTank-serien har fået et nyt design. Blækbeholderen er ikke længere placeret på siden af printeren. Den er nu integreret i printerens front. Ud over at spare plads giver det også let adgang til at se, hvor meget blæk der er tilbage. Der skal heller ikke klemmes på de nye flasker, hvilket gør genopfyldning af blæk nem og forhindrer spild, og samtidig er det kun muligt at fylde den korrekte farve på den enkelte beholder.

Med EcoTank er det nemt at udskrive fra mobiler, tablets og bærbare computere. Printerne har Wi-Fi og Wi-Fi Direct, så brugerne kan sende dokumenter til udskrivning fra smartenheder med Epson iPrint-appen 3 . Den kan endda modtage filer fra næsten ethvert sted i verden via Epson Email Print 3 .

De seneste nyheder giver forbrugerne et bredere udvalg med ET-2720/26, der er velegnet til dem, der er på udkig efter en basis 3-i-1 printer, mens ET-2756 har ekstra funktioner som f.eks. dobbeltsidet udskrivning og plads til SD-kort. ET-2720 leveres i et sort design, mens ET-2726 og ET-2756 har fået et nyt hvidt design. ET-2720, ET-2726 og ET-2756 sælges fra april 2019.

1. Gennemsnitligt antal patroner krævet/besparelser opnået ved udskrivning af det samme antal sider ved brug af de blækbeholdere, som følger med EcoTank-serien eksklusive prisen på hardware. Sammenligning foretaget på gennemsnittet af A4 EcoTank-sortimentet i forhold til den gennemsnitlige pris for de 10 mest solgte modeller i Vesteuropa i perioden januar 2017 til december 2017, som registreret af GfK. Udskrivningsomkostninger beregnet på fordelingen af standard- og XL-blækpatroner, som registreret af GfK for den samme referenceperiode på det vesteuropæiske marked på baggrund af gennemsnitlige forhandlerpriser. Blækpatronkapaciteter som oplyst på producenternes websteder. 2. De anførte kapaciteter er beregnet på grundlag af original Epson metode fra udskriftssimulering af testmønstre, som angivet i ISO/IEC 24712 baseret på udskiftningsblækflaskerne. De anførte kapaciteter er IKKE baseret på ISO/IEC 24711. De anførte kapaciteter kan variere i forhold til de billeder, du udskriver, den anvendte papirtype, hyppigheden af dine udskrivninger samt miljøforhold som f.eks. temperaturen. Under den indledende printerinstallation bruges en vis mængde blæk til opfyldning af printhovedets dyser. Det er grunden til, at kapaciteten for det første medfølgende sæt kan være lavere. 3. Kræver en trådløs internetforbindelse. Du kan finde flere oplysninger om understøttede sprog og enheder på www.epsonconnect.eu

 

Om Epson

Epson er en global teknologisk leder, dedikeret til at forbinde mennesker, ting og information med virksomhedens originale, effektive, kompakte og præcise teknologier. Med et line-up, som strækker sig fra inkjetprintere og digitale printsystemer til 3LCD projektorer, ure og industrielle robotter, er virksomheden fokuseret på at fremme innovationer og overgå kundernes forventninger til inkjet, visuel kommunikation, bærbart udstyr og robotter.

Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 76.000 medarbejdere i 87 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til det globale miljø og til de samfund, gruppen opererer i. www.global.epson.com

Om Epson Europe

Epson Europe B.V., Amsterdam, er gruppens regionale hovedkvarter for Europa, Mellemøsten, Rusland og Afrika. Epson Europe opnåede med sine 1.830 ansatte i regnskabsåret 2017 en omsætning på 1.7 milliarder euro. www.epson.eu

Miljøvision 2050 - www.eco.epson.com