Søborg,
02
Oktober
2017
|
12:52
Europe/Amsterdam

Teknologibevidsthed i Europa: Ved vi nok om teknologien, som former vores fremtid?

Den europæiske arbejdsstyrke er underuddannet, når det gælder den nye teknologi, som former deres fremtid. Men skaber mere information frygt eller optimisme?

Fremskridt inden for moderne teknologi sker med lynets hast. Dog kan fremkomsten af nye muligheder og revolutionerende teknologier meget vel skabe en udbredt teknologitræthed. Det er ikke kun forbrugerne, som lider på grund af denne flodbølge af teknologiske innovationer. Teknologien er allerede en vigtig del af den moderne arbejdsplads, fra den avancerede printer til de supercomputere, vi bærer rundt på i vores lommer. Kan bevidstheden holde trit med denne mængde teknologiske innovationer?

At forstå teknologisk bevidsthed

I Epsons seneste undersøgelse, hvor 17 globale brancheeksperter samt over 7.000 europæiske virksomhedsledere og medarbejdere deltog, studerede vi teknologiens påvirkning af morgendagens arbejdspladser. Af vores undersøgelse fremgår det tydeligt, at transformationens hastighed giver anledning til visse udfordrende spørgsmål. Vores undersøgelse afslører et opsigtsvækkende hul i bevidstheden omkring vigtige teknologier hos den europæiske arbejdsstyrke. Kun 60 % af respondenterne havde hørt om wearable-teknologier, hvilket betyder, at 4 ud af 10 europæiske medarbejdere ikke havde nogen bevidsthed om en grundlæggende teknologi, der forventes at få betydelig indflydelse på arbejdspladsen i fremtiden. Udfordringen understreges yderligere af andre vigtige teknologier, om hvilke bevidstheden var endnu lavere end for wearable-teknologien. Kun 37 % af europæiske medarbejdere er bevidste om teknologier som bio-udskrivning eller cobotics (samarbejdsrettet robotteknologi). Respondenterne afslørede også en mangel på bevidsthed om generelle teknologiske tendenser. Kun 51 % angav en forståelse af blandet indlæring (blandet brug af on-og-offlineværktøjer inden for uddannelse), og kun 35 % angav en forståelse for detailhandel med flere kanaler (en multikanalmetode til salg, som giver en konsekvent on-og-offlineoplevelse).

En voksende bevidsthed giver positivitet

Bevidsthedsniveauerne er en implementeringsudfordring, men højner uddannelse interessen? Som et led i vores undersøgelse forklarede vi forskellige nye teknologier for europæiske medarbejdere og konstaterede, at forståelse skaber en meget mere positiv attitude. Som et resultat imødeså man den potentielle integrering af alle teknologier på arbejdspladsen mere positivt. Wearable-teknologi fik stadig omfattende positiv respons - 65 % af medarbejderne anså teknologien for at være tiltrækkende - mens organisk udskrivning, bio-udskrivning og cobotics betragtedes positivt af 58 % henholdsvis 57 % af respondenterne. Af de teknologier, som blev taget op, var det imidlertid 3D-udskrivning, som genererede mest opmærksomhed blandt medarbejderne, med 66 % positive svar. Når man tænker på, hvilken omfattende effekt 3D-udskrivning forventes at få, især inden for produktion og detailhandel, er det meget betryggende at konstatere, at medarbejderne var lige så klar til at indse teknologiens potentielle påvirkning, da deres bevidsthed om dens egenskaber og funktioner blev taget op.

Engager dig for at øge bevidstheden

Teknologiske fremskridt inden for uddannelse tilbyder en anden vej til at lukke bevidsthedshullet, og det opfattes desuden som noget positivt af medarbejderne: 68 % udtrykker en positiv indstilling til blandet indlæring, 65 % til samarbejdsbaseret uddannelse og 66 % til meta-indlæring. Samtidig med at vi stræber efter at implementere fordelene ved teknologien i hele branchen, skal vi arbejde lige så hårdt for at maksimere de muligheder, teknologien giver. Organisationernes rolle bliver afgørende her. I øjeblikket betragter kun 14 % af medarbejderne deres organisationer som "udmærkede", når det gælder evnen til at søge efter nye teknologiske fremskridt. Hvis organisationer ikke tilstræber at forstå dette foranderlige teknologiske landskab, bliver det svært at se, hvordan medarbejdernes bevidsthed skal holde trit. I sidste ende lykkes ingen teknologi på egen hånd men kun gennem en fremgangsrig implementering af de funktioner, den tilbyder. Hvis vi skal kunne udnytte en revolution inden for arbejdspladsteknologi, skal vores første skridt være at øge bevidstheden i hele branchen.

Vil du vide mere?

I den endelige rapport finder du mere information, download PDF til højre